Menneske og leder II af Ole Fogh Kirkeby og Poula Helth

Anden udgave udkommer 26. august 2015

 

 

 

Et tidsbillede – en påvirkning?

Kroppene bevæger sig rundt på maskiner i motionscentre. Der tales ikke. Man kan høre lyden af maskiner, der sættes op i tempo, stønnen fra kroppene, der presser sig selv mere og mere. Stanken af sved er gennemtrængende. Solen skinner ind gennem de store panoramavinduer. Varmen i motionsrummet er trykkende.

Hovederne arbejder bag store computerskærme i de store kontorrum. Der høres kun stille summen mellem bordene. Analyserne foretages på maskinerne. Der kommunikeres med kollegaer på den anden side af jorden. Gennem internettet. Vi ved hvad vi skal gøre. Det er programmeret på forhånd. Vi følger manualen. Beregner, kalkulerer, summer op, analyserer, dividerer, sender og modtager. Vi er på samme frekvens.

Kroppen hjælper os til at kunne fornemme os selv og vores muligheder og grænser. Den er vores barometer. Hvis vi bruger kroppen, kan vi få signaler om, hvad der er rigtigt og forkert, vi kan lære at bruge vores kropslige intuition. Vi kan lære at udnytte vores potentialer.

Hovedet hjælper os til at kunne tænke og analysere. Vi har gennem mange års vidensamfund fået hældt på og hældt på. Vi tænker ikke altid over hvorfor, for vi har fået at vide, at det hører med til at være godt uddannet at bruge hovedet. Så vi tænker og tænker og tænker og reflekterer med afsæt i vores tanker; det som hovedet fortæller os.

Kroppen indeholder et værdifuldt lager af information, viden og kompetencer, som ofte er helt uudnyttet. Vi bliver ved at fylde ind i hovedet, men bruger ikke kroppens lager af viden og færdigheder; trækker ikke på vores egen krops kapital. Andre fortæller os, hvad vi skal gøre, fortæller os hvem vi er, stiller diagnoser. Fortæller os hvad vi kan og ikke kan. Vi får noget mere og mere kognitivt input.

Hvis vi sætter hovedet på kroppen kan vi bruge vores evne til at tænke og reflektere med afsæt i kroppens signaler og det reservoir af viden, der ligger i kroppen. Samtidig med at vi bruger vores fornuftige hjerne til at tænke os om. Hvis vi kun bruger hovedet er det lettere at blive manipulerer og forført. Vores kropslige radar er ude af funktion.

Bliver vi omvendt kropsstyret og lader impulserne råde samtidig med, at hovedet lader os arbejde som programmerede maskiner, der aflæser vores egen viden lagret i hovedet – som var vi robotter? Ja så er der ingen sammenhæng mellem krop og hoved. Vi har afbrudt forbindelsen. Har ignoreret sammenhængen, slukket for kontakten. Alt imens vi bruger hovedet og træner kroppen. Hver for sig.

Mennesket opstår først når krop og hoved hænger sammen. Den ægte følte tanke kan kun opleves, når vi hænger sammen. Når vi bruger sanserne til at forbinde krop og hoved. Vi er nødt til at begynde og slutte med os selv som individer. Men ikke som individualister løsrevet vores

omgivelser. Vi er nødt til at mærke os selv gennem kroppen, trække på vores egne værdier, for at finde ud af hvad der er vigtigt at gøre i den enkelte situation.

Vejen til et menneskeværdigt samfund er ikke store paroler, mainstream, masterplaner og rigid implementering, hvor den enkelte person hele tiden må forestille sig, hvordan virkeligheden ser ud. En virkelighed med afsondrede individer, der bærer rundt på hver deres kodificering og diagnose, og som for at klare presset må afreagere ved at træne kroppen fysisk.

Vejen frem er, at vi sætter hoved og krop sammen, at vi igen lærer at mærke os selv, for at mærke vores grænser og potentialer. For gennem os selv kan vi mærke andre, den virkelighed vi er ved at skabe. Det øjeblik vi er midt i, du og jeg og alle de andre. Kun med krop og hoved kan vi bruge fornuft og følelser i kombination til at mærke andre gennem os selv og de stemninger og det, der er ved at blive til.

Når jeg går ind i fremtiden, tager jeg jo altid selv det første skridt. Selv om det blot er et blik, et suk, et nik, en undvigende gestus, så bevæger jeg mig dog, og jeg bevæger dermed også den anden. Den anden bliver bevæget og bevæger dermed også mig. Den anden er samtidig den første til at bevæge mig, det sker simultant, vi spejler hinanden. De svedige kroppe i fittnesscentret, de lyttende blikke i konferencelokalet, den anstrengte mimik under samtalen med chefen. Vi påvirkes umærkeligt. Vi skaber ikke blot os selv, men også hinanden gennem vores kroppe. Vi bliver til gennem stemningspåvirkninger – og oplader eller mister energi. Næppe mærkbart, men effektivt. For hvornår er det vi bliver måske triste og opgiver? Og hvornår sætter tempoet op, fordi vi føler os glade og opmuntrede?

Enhver af os er med til at skabe og forme vores fælles fremtid. Og hvis vi tør mærke efter, kan vi blive bedre til at sanse det, der er ved at blive til her og nu. Og dermed forme vores fælles fremtid gennem et nærvær, som altid indeholder et jeg og et du – med alle de påvirkninger, der skabes langt væk og tæt på. Det der opstår bliver til i kraft af sansninger og også gennem erkendelsen af de påvirkninger, hvor der altid er et jeg og et du inkluderet. Gennem små bevægelser, hvor vi kan mærke os selv. Hvor vi lader vores fornmmelser for, hvad der er det vigtigste, blive pejlemærket for det skridt, vi tager. Ind i fremtiden, som altid er lige ved at blive til.

Heri ligger kimen til innovation, velfærd, et menneskeværdigt samfund.

Poula Helth

Den 26. juni 2014

Ind i ledelse af Poula Helth og Leif Pjertursson er udkommet  den 24. januar 2014

1

 

 

At tale med omtanke af Poula Helth er udkommet den 16. april 2013

P1020529

 

Bogen ”Lederskabelse – det personlige lederskab” er den 27. maj 2013 kommet i en revideret og udvidet udgave.

P1020724