Nyt forskningsprojekt
Ledere skal lære at praktisere deres faglighed som ledere
Indtil nu har lederuddannelser primært fokuseret på kompetenceudvikling af den enkelte leder. Værdifuld viden og sammenhæng mellem uddannelserne, lederne og virksomhederne går tabt, når virksomheder ikke anvender metoder til at følge op på udviklingen af de individuelle kompetencer i forhold til organisationens strategi. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne ikke vægter læring som element i styring og ledelse. Desuden vægter teoretisk forståelse højere end praksis og vurderes i forhold til muligheden for transfer fra teori til praksis.
Indtil nu har lederuddannelser primært fokuseret på kompetenceudvikling af den enkelte leder. En række lederevalueringer har vist, at der er behov for at styrke ledernes færdigheder og kompetencer til at lære at lede på baggrund af erfaringer fra deres egen praksis. Der er på lederuddannelser og kurser ofte et ensidigt fokus på individuel læring, hvilket ikke svarer til den organisatoriske og strategiske læring virksomheder ofte har behov for.
Værdifuld viden kan skabes og anvendes, når virksomheder udvikler metoder til at følge op på kompetencer fra både interne og eksterne lederuddannelser og lederkurser. Et øget fokus på færdigheder og kompetencer i praksis vil øge ikke blot ledernes, men også virksomhedens evne til at gennemføre værdiskabende læring i dagligdagen. Dette er imidlertid en ofte overset faktor også i forbindelse med strategiske udviklingsprojekter i virksomheder. Læring forventes at komme af sig selv og er overladt til spredte og ofte tilfældige initiativer i organisationen.
Mit forskningsprojekt ’Learning in practice’ CBS marts 2018, har dokumenteret muligheden for at udvikle læringsmetoder i den organisatoriske praksis, som øger læringen i ledelsesteam og grupper i virksomheden. Metoderne, som bygger på æstetisk performance og affektiv læring, giver et hidtil ukendt grundlag for at lære at lede og forandre egen praksis i organisationen.
Æstetisk performance er en helt ny metode ledere kan bruge, når de vil eksperimentere med og dermed forandre deres lederskab. Det kan være at gøre noget andet end man plejer, gå, stå og bevæge sig eller bruge rekvisitter til at vise et ledelsesproblem i en tegning eller kropsfigur. I stedet for at tænke for meget og ende i en blindgyde, kan ledere lære at mærke hvad der sker og handle ud fra deres sanser. Mange ledere sammenligner dette med en sportslig begivenhed, hvor de er nødt til at mærke virkningen af den bevægelse de skaber gennem kroppen for at kunne fokusere på den sportslige præstation. Det at mærke virkningen af en bevægelse kan man kalde affektiv læring.
Affekter betyder i en organisatorisk kontekst, den type påvirkninger ledere og andre fornemmer, når de udfører deres daglige opgaver. Affekter bliver særligt mærkbare, når lederen anvender æstetisk performance. Lederen kan her bede andre (medarbejdere og borgere) reflektere over påvirkningen. Derved opstår der ofte en ny indsigt i det problem, lederen vil forandre og derfor eksperimenterer med.
En videreudvikling af metoder fra det omtalte forskningsprojekt gennem afprøvning i en organisatorisk praksis og på lederuddannelser (bl.a. diplomuddannelser og masteruddannelser), vil give mulighed for at afprøve metoderne i forskellige kontekster med det formål at anvende nye metoder helt i tråd med de krav der vil være til fremtidens ofte uforudsigelige udvikling.
Ud fra dette perspektiv er ledelse er først og fremmest en praksis, hvor lederen lærer sig at navigere i den organisatoriske kontekst og samarbejder med og understøtter sine medarbejdere gennem viden og kompetencer inden for det konkrete fagområde. Forskningen på dette felt vil kunne understøtte lederes evne til at praktisere deres faglige ledelse i en organisatorisk praksis.
Men det er helt afgørende, at lederuddannelser og andre former for kompetenceudvikling af ledere og konsulenter inddrager en mere praksisnær forståelse af ledelse. Udviklingen kan ske gennem samarbejde mellem uddannelser og virksomhedernes HR og udviklingskonsulenter, da de roller der skal til for at skabe transformationer i praksis forudsætter anvendelse af nye metoder, hvor undervisere og facilitatorer selv har eksperimenteres med de nye læringsformer.